Utopia 3.0

Notes on the utopia of the future

“Here’s to the crazy ones. The misfits, the rebels, the troublemakers, the round pegs in the square holes, the ones who see things differently. They’re not fond of rules, and they have no respect for the status quo. You can quote them, disagree with them, glorify or vilify them. About the only thing you can’t do is ignore them. Because they change things – they push the human race forward. And while some may see them as the crazy ones, we see genius. Because the people who are crazy enough to think they can change the world, are the ones who do.”

      • Steve Jobs

About my ideal political system

(The book is a work in progress, but soon to be finished.)

Imagine a just political system. My imagination has led me to see liberal statism as the most just political system, and I believe it to be a self-evident truth. Liberal statism means that individuals can choose their own state, resulting in multiple states within a country. This allows people to choose their preferred state rather than living under the tyranny of democracy. This maximizes individual freedom by enabling people to live according to their values. Liberal statism would also create new opportunities and innovations in the field of creating a good state. It would result in “survival of the fittest” among the states, but with a monopoly on violence within the country to protect everyone’s rights.

This idea is radical but also self-evident, with the gap between dictatorship and democracy being just as wide as the gap between democracy and liberal statism.

 

About the website

This is a website where one can view the notes I write about various topics, but it will primarily be about philosophy and art.

Now you will see my notes on political philosophy that I have written over the past three years. My method is that when I get an idea, I write it down. A method that I have experienced leads to more and more ideas, so I will not judge the idea at first impulse, but only later as I believe it increases creativity.

 

The notes:

  

Here I use Rawls’ argument about “the original position”, but which I believe would develop very differently. If no one knew who they would be born as, then people would choose their own will (when I use the word will, I just mean what a person wants) and therefore not allow coercion and would choose the society that was their will. That is, they would not be able to allow coercion because if they did, there would be a risk of being forced into liberalism or socialism, but ultimately, people would just want both options if they didn’t know if they were born as socialists or liberals


One should discuss the fundamental rights for those who can feel and for those who, in the future, will have the ability to possess the good will. By this, I mean that they can understand something as objectively good and evil and can thus create their own ethics (for example, understanding utilitarianism and that their actions affect others; if not, they cannot choose their own state, as they do not yet have an understanding that others are an end in themselves and not just a means). Something that happens to children around the age of 12 (it is an open discussion, but when it happens, they have the right to choose a state). All the good wills can then determine what the feelingrights should be, and the future beings with the ability to have the good will or ability to feel, but without the ability to feel now (it will be a question of whether abortion is right or wrong). Anyone with the good will can never be a means to an end, there can be several reasons for this, such as the fact that the good will is always good, and in total, it will be good to maximize all the goodwill as much as possible, thus obtaining the “principle of the greatest good will” or “the principle of the greatest possible freedom.” Therefore, if we force people to live in a political system they do not want to live in, we use them as a means to achieve the goals of the state. Hence, it is a fundamental right for all good wills to live under liberal statism; then, they are an end in themselves.
Ideally, every single action would be with consent, and our society would be Voluntaryist. Considering the significant amount of exploitation, suffering, and death prevalent in the world, I am not against a tax on, for example, the richest 5% of the world’s population to aid people in extreme poverty and wild animals.


 

Om rettigheder

Man burde diskutere de fundamentale rettigheder for dem der kan føle og dem som i fremtiden får evnen til at have den gode vilje og med det mener jeg at de kan forstå noget som objektivt godt og ondt også kan skabe deres egen etik (for eksempel forstå utilitarismen og at deres handlinger påvirker andre, hvis ikke kan de ikke vælge deres egen stat, da de ikke endnu har en forståelse af at andre er et mål i sig selv og ikke blot middel). Noget som hos børn sker når de er cirka 12 år (det er en åben diskussion, men når det sker har de retten til at vælge stat). Alle de gode viljer kan da bestemme hvad føle rettighederne skal være og kommende evne til den gode vilje men uden evnen til at føle (det vil være om abort er rigtigt eller forkert). Alle der har den gode vilje kan aldrig være midler til et mål, det kan der være flere grunde til, som at den gode vilje altid er god og sammenlagt vil det så være godt at maksimere alle de gode viljer mest muligt så får vi “det største gode viljer princip” eller “det størst muligt frihedsprincip”. Derfor hvis vi tvinger folk til at leve i et politisk system de ikke vil leve i bruger vi dem som midler til at opnå statens mål, derfor er det en fundamental rettighed for alle de gode viljer at de lever under liberalt statisme, så er de et mål i sig selv.

Vi ser at væsner med kun følelser kan godt være midler til mål, men det er noget som folk skal bestemme, vi ser følelserne som en vigtig værdi så hvis vi vil maksimere den gode vilje så kan vi gøre det ulovligt (i alle stater) at behandle følende væsner på en måde som vi ikke kan med en sten, da den ikke er følende. Jeg ser følelses rettighederne som noget der skal igennem en demokratisk proces, men jeg vil bruge min demokratiske stemme til at argumentere imod den behandling vi ser af landbrugsdyr, hvor vi ser andre dyr blive brugt som om de var sten, en behandling som mange mennesker aldrig vil acceptere imod de mennesker med samme intelligens som de dyr der behandles på den måde. Således har vi en modsigelse i vores moral, hvorfor ikke i stedet sige at sorte mennesker med samme intelligens som en gris kan blive behandlet som en gris i landbruget, imens at hvide mennesker med den intelligens skal behandles menneskeligt? Mit argument kan summeres op behandl ikke dyr som dyr.

Men når det handler om følende væsner med evnen til den gode vilje i fremtiden (det vil sige de fleste følende menneskebørn) kan vi ikke retfærdiggøre dræb og manipulation af dem, da vi kan påvirke deres følelser (for eksempel ved at tilføre dem lidelser) som så i fremtiden påvirker deres gode vilje. For mig er dræb på alle følende væsner forkert, det kan med nuværende teknologi være svært slet ikke at dræbe nogen (for eksempel bare ved at bygge et hus), men det er et mål for fremtiden. Grunden til jeg inddeler væsnerne i forskellige kategorier er ikke fordi nogen skal behandles godt og andre dårligt, derimod at de kan vise hvordan forskellige ting kan være dårligt for forskellige væsner.

En manipulerende handling er for eksempel at slå barnet så barnet til sidst er enig med dig. Vi har en langsom bevægelse imod at barnet får den gode vilje hvor vi må acceptere barnets vilje da der er noget over den proces der gør man ikke kan tillade alt pga. så ville man kunne få barnet til at tro på alt når barnet til sidst får den gode vilje. Det er en lidt svær diskussion, men den skal være omkring hvornår vi overskrider grænsen og ikke acceptere barnets fremtidige gode vilje. Den store forandring jeg argumentere for er en radikal anderledes forståelse af hvordan vi behandler børn fra 12-18 år. Fra 0-12 år skal vi spørger os selv om det er i barnets fremtidige interesse det vi gør for/imod barnet. Jeg vil flytte ikke menneskelige dyr op i kategorien 0-12 årige menneskebørn i forhold til den basale behandling og flytte 12-18 årige op i den voksne kategori. For hvad ellers skal være “the insuperable line?”.

 

Hvis man er i tvivl om hvordan mennesker behandler andre dyr, se Dominion på YouTube.

 

Et utilitaristisk argument for den liberale statisme er at folk vil søge deres egen lykke og derfor vælge den stat der maksimere deres lykke, så vil folk kun bo i de stater der har maksimeret lykken mest muligt mens resten vil falde fra.

 

Det er som om der er en moralsk udvikling imod lidelse og imod tvang, hvis man kigger på hvad vi mener er forkert.

Altså at påfører lidelse og tvang. Men ikke at man hjælper folk med at komme ud af tvangen og lidelse ved en aktiv handling,

se bare på mange af milliardærerne der bruger deres penge meget umoralsk, imens folkemoralen ikke kalder dem for onde. Måske fordi det vil resultere i at det umoralske ved milliardærerne også medføre at folket selv gøre noget umoralsk eller i hvert fald langtfra handler perfekt selvom det ikke er ligeså slemt som milliardæren. Vi kan forestille os en genetisk modificeret version af mennesket som mener at gå forbi et lille døende Afrikansk barn og på lang afstand ikke redde barnet i Afrika er af samme værdi og har samme reaktion på begge situationer, de vil kigge på vores samfund og kalde os alle sammen for onde. Men selvfølgelig er der altid den fejl at kigge tilbage på fortiden som umoralsk generelt vil jeg sige hvis du er med til at skubbe ting i den rigtige retning ud fra den tid du tilfældigvis er født i, så gør du noget moralsk godt. Det vil sige at vi alle kan støtte effective altruism og være med til at skubbe ting i den rigtige retning. På trods af alt det har jeg et positivt syn på at menneskeligheden vil skabe lykkefølelser hinsides vores fatteevne og vi alle er en del af det fremskridt gør på den mode os alle (undtagen dem der direkte nedbryder systemet) moralsk gode.

 

Mange der læser denne her tekst vil jeg betragte som have bedre værdier end John Locke eller Mary Wollstonecraft (selvfølgelig de ændrede også verden som de færreste, som er et stort plus når vi skal sige om en er god). Men med John Locke og Wollstonecraft skal den tid de er født i også skal tages i betragtning og efter det vil der kun være få der kan måle sig med dem. Undtagelser kunne måske være, Andrés Gómez Emilsson, Bill Gates, Warren Buffett, David Pearce, Aubury de Grey, Peter Singer, Liz Parrish, William MacAskill og Jacob Shwartz-Lucas.

Nietzsche talte om hvordan nogen mennesker var tættere på overmennesket som Goethe, disse jeg nævner her er dem der er tættere på postmennesket.

Mit syn på hvad et godt menneske er, er pragmatisk da jeg ikke tror på fri vilje.

Jeg forestiller mig at der i et land er en stat, der så tilbyder et valg, hvor folk så kan vælge hvilken stat de vil være en del af, så hvis vi har et valg er det vigtigste at de stater bliver oprettet med flest stemmer. Skatten af denne stat, som nok er nødt til at være der, for at lave valg og bevare et voldsmonopol der derved sikre alle staterne, da folk vil have deres ideale stat (herunder også fraværet af en stat). Men da du i den oprindelige position ikke ved om du bliver anarkist, socialist eller liberalist ville du vælge den mulighed som giver flest muligheder, det vil føre til en stat der maksimere muligheder mest muligt og beskytter hver eneste af disse stater. Hvis du ikke vidste om du blev anarkist ville du vælge den liberale statisme som har voldsmonopol, jeg håber selv på at vi vil kunne acceptere det lille antal anarkister som ikke vil betale skat, at der vil være folk der donere deres del af skatten, hvis de har et job. Men det vil i princippet her være retfærdigt at tvinge dem til at betale deres del af skatten, for måske har vi det problem at en masse vil have doneret deres skat også giver det kun mening at tvinge folk til at betale skatten. Det er nok det mest realistiske scenarie at der vil være en masse der siger jeg vil betale 0% i skat, men da den liberale statisme så ville bryde sammen er vi nødt til at gå ud fra hvad folk ville i den oprindelige position. Vi vil da på retfærdigvis opkræve en skat for at sikre sikkerheden af alle staterne, da folk ville vælge det i den oprindelige position. Vi acceptere da den samlet gode vilje af hele folket og dermed bruger vi ikke folket som midler til vores mål. idealet er så at vi vil kunne oprette nok stater til at alle vil kunne bo i deres ideal stat. Men hvis der ikke er nok der vil bo i en given stat for eksempel kun en person så vil denne stat selvfølgelig ikke kunne oprettet hvis der kræves veje og sådan noget i den givne persons ønskede stat, og det er selvfølgelig synd og i en ideel verden ville alle kunne bo deres ideale stat. Men det er klart vi kan ikke opkræve skatten af andre for at oprette denne stat til denne ene person for vi bruger de andre imod deres vilje, men man vil nok kunne finde en stat som man er nogenlunde enig i og således vil vi have maksimeret alle de gode viljer så meget som muligt med de redskaber vi har til rådighed nu.

 

Et paradoks ved demokratiet er hvis folket ville vælge en diktator, men det paradoks vil jeg mene den liberale statisme kommer med en løsning på, da de der vil bo i diktaturet kan gøre det uden at tvinge andre til at bo i det.

 

Du kan altid leve i den stat du vil i dit land, derfor vil det være et retfærdigt land.

 

Man skal ikke tvinge folk til at blive frie, det er deres eget valg.

 

Naturtilstanden

En retfærdig stat beskytter imod tvang, staten skal være bedre end det naturlige natur stadige.

Her vil jeg ikke forstå naturtilstanden i klassisk forstand, men hvis vi gik tilbage inden politiske systemers oprindelse og sagde ville dette politiske system være det bedste og bedre end intet politisk system? Hvis svaret er ja er det retfærdigt.

 

Under uvidenhedens slør ville folk vælge at uanset hvem de blev, ville de at de selv kunne vælge deres stat,

(Blandt rationelle og det er dem der kan vælge et godt, ondt og forstå deres handlinger påvirker andre) alle vil have rettigheder og kunne stemme.

 

Ville man kunne donere penge til en masse frihedskæmpere i lande med diktatur, folk der vil lave revolution og indføre demokratiet, vil det være effektivt? Et eksempel kunne være Mandela og ANC der havde brug for penge til at kunne besejre apartheid.

 

Nogen ideer jeg kommer ind på er den højeste meningssøgen som er, at alle med en god vilje kan finde deres mening med deres liv som de mener har den højeste chance for rent faktisk at være mening med livet. Her vil man kunne bruge et eksempel som er en utilitarist der vil leve i en liberalistisk stat med utilitaristisk politikker og en deontolog der vil leve i en socialistisk stat. De mener begge der er 50% chance for de har ret så har vi et samlet bud på 75% på at de lever i overensstemmelse med hvad der rent faktisk er det objektive gode, efter deres samlet mening. Hvis begge kan leve i deres ideelle stat og udleve de 50%, i stedet for 25% som resultatet vil være hvis man bare tog et tilfældigt liberalistisk eller socialistisk stat med deontologisk eller utilitaristiske politikker og tvang den anden til at leve under den stat (en vil være enig en vil være uenig). Der er selvfølgelig problemer når de mener den anden ikke har ret, så skal der måske tilføjes minus procenter til deres bud på at den anden ikke har ret, for eksempel at utilitaristen mener at der er 10% chance for at deontologen tager fejl og er ond. Det vil dog føre til at vi lukker ned for friheden til at leve i overensstemmelse med ens værdier, da hvis der er 51% der mener at cigaretter skal forbydes vil det begrænse friheden for dem der ikke mener det, så der er et problem ved bare at sige flere vil et derfor skal to forbydes. Derfor i det lange løb er det altid bedre at acceptere folks meninger i vores alles søgen efter meningen med livet, for måske har de ret. Måden vi skal tænke på er det samlet bud af alle på meningen med livet, hvor vi ikke regner minus procenter ud men kun plus procenterne i stedet, da ellers vil det føre til katastrofale konsekvenser for søgen efter meningen med livet, hvis vi får et flertalsdiktatur. Men da ingen har monopol på mening med livet er det bedste vi kan gøre indtil videre at maksimere buddet af alle de gode viljer på hvad meningen med livet er uden at lukke andres synspunkter ned.

 

Det ser ud til at blandt andet anarkismen, Nozick og Rawls er alle fokuseret på tvang, argumentet er at folk vil det, derfor er det retfærdigt. Det sætter derfor folk som mål ikke midler. Den liberale statisme skaber som vi så den højeste meningssøgen, ideen er så at det vil have størst sandsynlighed for at føre til det objektive gode, som er ideen om at man en dag kan bevise noget er objektivt moralsk ondt eller godt. Det kan være en form for mening med livet at man skal forøge søgen efter det objektive gode mest muligt, som da er det etisk rigtige. Fordi vi så i fremtiden kan finde ud af hvad det etisk rigtige er, princippet kan da formuleres sådan, størst muligt søgen efter det objektive gode princip. Idealet vil nok være at skabe en superintelligens i form af en kunstig intelligens eller biologisk opgradere mennesker som så kan løse gåden om hvad det objektive gode er. I fremtiden vil vi nok også kunne skabe uendelig meningssøgen som vil være det punkt i historien hvor vi kan maksimere alle de gode viljer mest muligt, dvs. de gode viljer vil have en interesse i at forøge lykken, da vil vi kunne forøge lykken ufatteligt meget. En anden ide er uendelig lykke som er det punkt i historien hvor vi kan maksimere lykken mest muligt, som jeg vil se som et moralsk imperativ at vi prøver på at frembringe denne verden i moderation. En utilitarist vil måske endda sige at vi bør kun tænke på at frembringe denne verden, da uendelig eller ufatteligt + altid vil være mere end det – (lidelse) vi oplever nu. Grunden til jeg ikke vil gå lige så langt som utilitaristen er at hvis vi laver alt i universet til lykke, så vil der jo ikke være nogen superintelligens til at objektivt bevise hvad der er objektivt godt og ondt, derfor overvurdere utilitaristen sin egen ide om det gode som kunne være forkert.

 

Folk er i naturtilstanden frie, det er derfor en naturlig rettighed at der er minimum tvang. Men folk laver i naturtilstanden små samfund, dermed er det en naturlig rettighed at man har del i at lave et samfund fordi det havde folk i naturtilstanden. Folk har valget i naturtilstanden hvordan deres samfund skal se ud, hvilket samfund de vil skabe og hvilket samfund de vil deltage i. Dermed er det en naturlig rettighed at vælge ens stat. Det er naturligt at folk er født frie, men folk vil prøve at lave mange forskellige voldsmonopoler, derfor skal man sikre at den eneste legitimation af voldsmonopolet er at den sikre de naturlige rettigheder som er retten til stat. Folk har ret til liv, frihed og stat, det er de naturlige rettigheder og du har retten over dit eget liv du kan hvad du vil med det, så længe det ikke går imod andres rettigheder til liv, frihed og stat.

 

Det er naturligt at folk vil det objektive gode, de vil deres vilje til mening, dette ses ved at folk i naturtilstanden begynder at lave religioner. Deraf kommer de naturlige rettigheder til kontrollen over ens gode vilje.

Vi bør maksimere viljen af de gode viljer dette føre til visse love. Folk finder ud af disse love i de små samfund, dette må ikke bryde retten til stat som er det naturlige stadie inden lovene. men når deres samlet vilje mener noget mener noget er ondt eller godt forventer de alle overholder det. Dette er tilladt for deres egen stat, men kan ikke bryde rettighederne liv, frihed og stat. Fordi det er det første og mest fundamentale i naturen, derfor kommer retten til stat altid først.

 

Staten må sikre at folk kan få deres stat så meget som muligt, ellers vil den ikke være retfærdig.

 

Om revolutioner.

Det er kun retfærdiggjort imod noget der ikke er et demokrati, fordi fra demokratiet kan man bygge videre på det, men i alt andet er der kun en sandhed. Derfor bør revolutioner bruges imod diktatorer, ellers burde man anvende demonstrationer eller civil ulydighed, ved at forsøge på at lave en stat inde i ens land også appellere til de højere moralske værdier om retten til stat.

Det er muligt i et demokrati med ytringsfrihed at folk vil lytte til vores sag, hvilket ikke sker i et diktatur. Retten til stat kan opnås ved at det skrives ind i loven som en rettighed, da det er absurd at stemme om, det er en rettighed som altid har været sand. Et demokrati reflektere nogenlunde cirka halvdelen af folkets stemmer så derfor vil en revolution ikke ende godt, så det er ikke en god måde at opnå målet på.

 

Mennesket er det godheds søgende dyr.

 

Jeg mener naturtilstanden må være noget der fandt sted virkeligt, kun derved kan man retfærdiggøre politiske systemer, hvis det er bedre end intet politisk system.

 

Hvad skal man gøre med de ejendomme der er?

Som udgangspunkt vil jeg nok sige folk har den ejendom de har nu, da det er uoverskueligt at ændre på historiske fejltagelser, også vil folk kunne slutte sig til en stat og sælge deres ejendom. Det vil så betyde de skal købe den af andre, så der vil nok være en del salg og køb af ejendomme, så folk kan bo tæt på deres ønskede stat.

 

Forestil jer the happiness society hvor utilitarister kan møde hinanden, de ville kunne lave en stat hvor staten donere penge til de mest effektive organisationer der arbejder på at løse verdens vigtigste problemer. Mulighederne er uendelige.

 

Når vi ser på historien ser vi mindre og mindre tvang.

 

Man kan spørger hvorfor frihed? Men ikke hvorfor det objektive gode dette spørgsmål giver ikke mening.

 

Man ville inde i en stat kunne lave rettigheder som kun gælder i en stat, det kan være en demokratisk afstemning i staten også være folkets a peori moralske dom der gælder for alle i staten.

 

En retfærdig krig er den krig imod noget der ikke er demokrati eller har liberalt statisme, også bringer det til folket. Dvs. fundamentet for mindre tvang, hvis summen af tvang er minimeret vil det generelt være en retfærdig krig.

 

Jeg udleder den liberale statisme af at gode viljer er mål, ikke midler og at tvang er dårlig, frihed godt.

 

Alle gode viljer har rettighederne,

til liv,

til frihed,

til stat.

 

Den liberale statisme er et mål i sig selv.

 

Jeg er ikke helt så kategorisk igen, men konsekvenserne skal være slemme før det retfærdiggøre at gøre gode viljer til midler til at opnå mål.

 

Hvis man vil anarki kan man ideelt vælge det.

 

Hvis man minimere tvang så meget som muligt så bliver alle de gode viljer også maksimeret.

 

Nozick, Rawls!

Hvad ville folk vælge i den oprindelige position?

Ville de ikke vælge at de selv kunne vælge?

 

Måske vil man kunne stemme om rettighederne af de grupper der ikke høre ind under “den gode vilje gruppe” så kan alle demokratier stemme om love for hvilke rettigheder de skal have. Vi vil da måske kunne universalisere denne samlet vilje af alle gode viljer i alle demokratier og alle lande kan stadig være der, men den samlet vilje vil gøre noget ulovligt i alle demokratierne. Ideen her er vi burde have rettigheder som den samlet vilje skaber som så burde være rigtige for alle, universelt.

Men et diktatur er ikke retfærdigt da kan vi ikke acceptere den folkets vilje i disse lande fordi de er manipuleret af deres diktatur og har ingen/lille mulighed for at undersøge problemstillingen frit på for eksempel nettet. Jeg er lidt i tvivl om det vil fungere, men nu er ideen ude, den ser ud til at kunne maksimere alle de gode viljer.

 

Lad os forestille os dette scenarie at folk stemmer på en der vil kontrollere voldsmonopolet i en stat. Dette vil åbenlyst være ulovligt i den liberale statisme og alles tyranni over den ene vil ikke være mere retfærdiggjort end den enes tyranni over alle.

 

I den liberale statisme vil man kunne stemme på om man vil stemme på hvert problem som i direkte demokrati eller overlade ens vilje til en der kan repræsentere den som i det repræsentative demokrati. Det kunne være ved afstemninger om et givent problem, så hvis man vælger at stemme ved hvert problem kan man gøre det igennem nettet. Eller overlade ens vilje ved nogen afstemninger og ikke ved andre. Det vil kunne se sådan ud problem X har 20 politikere med hver især præcis 2 millioner stemmer og 20 millioner direkte folkestemmer, afstemningen på X er ja eller nej, så lægger man bare tallene sammen, flertallet vinder. Selvfølgelig er der problemer med hvad man kan stemme om, men to eksempler vil nok være klimaforandringer og dyrerettigheder da i begge tilfælde skader man andre.

 

Handicappet mennesker der ikke har den gode vilje og babyer som vi ved ikke kommer til at udvikle den gode vilje skal behandles godt, derfor vil jeg bidrage til den demokratiske debat og gå ind for at vi skal minimere lidelsen i disse to grupper ligesom ved de andre dyr. De er også en del af deres familie ligesom kæledyr og det er endnu et argument for at tage dem seriøst at et angreb på dem også et angreb på familien. Selvfølgelig et angreb på en gris er også et anbreb på grisens familie. For mig har alle følende væsner retten til at leve ideelt udødelighed, ingen lidelse og høj lykke, min mening er at alt lykke og lidelse er lige og død er lige for alle. Det betyder ikke at et insekt er ligeså meget værd som en gris, for grisen er mere kompleks og kan føle mere lidelse, på den anden side betyder det også at der er et antal af insekt lidelse og død som er mere værd end grisens lidelse og død.

 

At skade følende væsner kan fortolkes på mange måder, men pointen er at idet de er følende væsner har de muligheder for rettigheder.

Grunden til det er at vi indser at evnen til at føle er vigtig (igennem vores egen erfaring, den giver mening til vores liv) også for at maksimere alle de gode viljer kan vi gøre noget ulovligt, som vi gør imod følende liv.

 

Mine følelses rettigheder vil være, alt følende som ikke har den gode vilje har ideelt ret til et lykkeligt liv over lykke niveau 5,00 fra 1-10, endnu mere ideelt ende alt lidelse i alle følende væsner uden den gode vilje og maksimere deres lykke.

Også kan vi spørger os selv, tager vi hensyn til grisenes lykke når vi halekupere dem uden bedøvelse, ikke tager hensyn til deres naturlige behov for mere plads og komme udenfor når de har lyst? Når køer der skal slagtes risikere at blive parteret levende og får savet benene af uden bedøvelse? Er det i kyllingernes interesse at koge 500000 af dem levende i USA hvert år uden bedøvelse? Er det i kyllingernes interesse at langt størstedelen af kyllinger lever på lige så lidt plads som en paptallerken hele livet i Danmark? De kommer aldrig udenfor i hele deres liv, noget der også er sandt med grise.

Du er et pattedyr en gris er et pattedyr, ville du være glad hvis du levede under disse forhold på billedet. Hvad nu hvis det var udviklingshæmmede mennesker i stedet for grise ville det så være okay? babyer.

Følelses rettigheder

Vi kan sige du må ikke torturere en hest, men det siger ikke du skal gøre en hest lykkelig, så det handler kun om “du må ikke”.

Selv vil jeg anbefale Mills harm principle på de ikke gode viljer.

Vi kan sige til folk “du må ikke”, men ikke sige “du skal” fordi så bryder vi princippet om tvang (tvangsprincippet), så ville det ikke kunne retfærdiggøres.

Vi kan ikke lave love hvor du skal gøre noget folket mener er moralsk, fordi det vil gribe ind i folks liv og fortælle folk hvad de skal gøre. Som så potentielt ingen grænser har, så kan flertallet diktere alles liv, hvilket vil føre til en absurd situation der er i modstrid med den liberale statisme, hvor alle kan leve i overensstemmelse med deres idealer. Det skal siges at loven ikke betyder godhed, så der kan være mange eksempler på at man kan gøre noget ondt uden at bryde loven, for eksempel ved ikke at hjælpe mennesker og andre dyr i nød.

 

Det er en folkeret at folkets generelle vilje skal blive hørt, og dette kan folket ikke begrænse, altså de kan ikke begrænse folk i fremtiden (for eksempel ved at vælge en diktator). Fordi så er endnu ikke fødte folks vilje i fremtiden ikke accepteret som en rettighed og derfor er det umuligt at en diktator kan vælges.

Man kan ikke stemme på en diktator. Diktatorerne tæller altså ikke med i valget, da det er en selvmodsigelse at folket kan begrænse folk i fremtiden.

 

Hvis du ikke ved om du bliver sort, hvid, kvinde, mand, konservativ, liberal, socialist, socialliberal, imod eller for demokrati, utilitarist og kantianer osv. Hvis du ikke ved noget af dette, ville du da ikke have muligheden for at opfylde dit utopia?

 

Tvangsprincippet er bare et princip der siger man ikke må tvinge andre.

En lov er uretfærdig når den bryder tvangsprincippet og retfærdig hvis den ikke bryder tvangsprincippet, det er sådan lovende burde være.

Aktiv dødshjælp er op til den enkelte, en god vilje bestemmer selv over sit eget liv, men man kan vælge at bo i en stat hvor aktiv dødshjælp er ulovligt.

 

Hvis man ikke vidste hvilken vilje man fik ville man maksimere alles vilje så meget som muligt, dette vil føre til tvangsprincippet og højeste meningssøgen som et ideal for alle lande.

En potentiel dommedag ødelægger alle staterne og siden at staterne er retfærdige er det uretfærdigt ikke at gøre noget ved en dommedag, derfor kan man gribe ind i folks frihed for at forhindre en dommedag.

 

Mange politiske ideologier mener de giver folk mest frihed, men hvad med at folk kan bestemme de politiske ideologier i stedet for at de politiske ideologier skal diktere folks liv, vil det ikke give mest frihed?

 

Politiker vs filosof

En politiker er for nutiden, en filosof er for evigheden.

 

De forbud som folkets generelle vilje kommer med bør man følge, da hvis man ikke følger loven vil det være en forbrydelse imod folkets samlet vilje i landet. Det går imod summen af alle de gode viljer hvis man bryder loven, dette vil jeg selv se som en generel opfordring selvom der altid er undtagelser til den regel.

 

Hvordan skal et land være?

1. Give mulighed for at alle gode viljer kan få ret til deres ideale stat.

2. Have voldsmonopol og sikre sikkerheden.

3. Reflektere folkets samlet vilje gennem afstemninger, som begrænser i forhold til at skade.

 

Religion

Hvis du ikke ved hvilken religion du kommer til at tro på, så vil du ikke have at dit land sætter nogle religioner over andre, men acceptere alle religioner og tvinger ikke folk til at tro på noget imod deres vilje. Et land bør kun bruge penge på at bevare voldsmonopolet og forsyne folket med staterne, så kan staterne selv klare religionen.

Hvis nu et land støtter en religion må man i hvert fald selv vælge om ens penge går til at støtte religionen, eller om man hellere ikke vil betale til den.

Den gode vilje har en værdi i sig selv, da den gode vilje altid er god, og ved at maksimere den gode vilje vil dette give højeste meningssøgen.

 

Kommende følelses rettigheder vil nok ikke være et relevant problem da de andre dyr ikke får abort. Men jeg har ikke tænkt så meget over det. Jeg går selv ind for abort indtil det tidspunkt hvor menneskebarnet har evnen til at føle, det vil være det samme med de andre dyr.

 

Hvorfor er det forkert at gøre noget imod folks vilje?

Hvis a overvejer at dræbe b så vil det gå udover b’s vilje men b vil stadig kunne have en ren intention overfor det objektive gode (betyder bare at b kan leve i overensstemmelse med hvad b tror det gode er). Men b vil kun gøre det ved at ødelægge a’s intention overfor det objektive gode, derfor vil dette være ulovligt fordi det er imod tvangsprincippet og højeste meningssøgen.

Ideen om højeste meningssøgen og at maksimere alle de gode viljer, vil jeg mene kan ses i John Locke og liberalismen hvor man prøver at maksimere friheden, så den liberale statisme er bare den naturlige løsning på problemet om hvordan vi maksimere friheden mest muligt.

 

Hvis den gennemsnitlige afrikaner kunne stemme i USA ville den nuværende politik nok ikke fået mange stemmer.

 

I den liberale statisme kan man lave Peter Singers ideal samfund, der vil sikkert være mange der ville bo i en sådan stat.

 

Hvis noget føre til dommedag skal det stoppes.

 

Det kan ikke retfærdiggøres at lukke munden på politikere da det er fundamentet for at afspejle alle de gode viljer, så landet stiller staterne til rådighed efter hvordan afstemningen gik. Politikerne kan da repræsentere en politik som de så udfører i staten, hvis de fik mange stemmer vil der blive stillet mere land til rådighed for denne stat.

 

Vi har et ansvar over for andre væsener i universet som ikke er under den liberale statisme (for måske vandt deres Hitler på den planet).

 

Alle med den gode vilje kan stille op til politiske valg.

 

Alle gode viljer kan starte et parti, stille op til valg og stemme, fordi i den oprindelige position ville folk have mulighed for politisk indflydelse.

Det er muligt at tvinge folk til at kæmpe i en retfærdig krig, hvis der ikke er nogen frivillige.

 

Vi har ret til at gå til retten hvis vores rettigheder brydes.

 

Jeg vil anbefale alle moral nihilister i stedet for at leve efter intet princip at leve efter “størst muligt søgen efter det objektive gode princip”, i praktisk vil det nok betyde at de vil fokusere på at skabe kunstig intelligens og reducere eksistentiel risiko. For hvor sikker kan man være på det gode ikke eksistere selv om der kun er 0,01% chance for at vi vil finde det objektive gode vil det være det hele værd, objektivt.

 

Hvis et kunstig intelligens diktatur kan gøre alle følende væsner lykkelige, vil det være en god ting, men vores målsætning skal ikke kun være at blive gode men perfekte. For mig vil det blandt andet indebære at maksimere friheden og derfor skabe liberal statisme og gøre alle følende væsner lykkelige.

 

Ytringsfriheden er fundamentet for diskussionen. Diskussionen er fundamentet for hvordan og hvilke stater der skal stilles til rådighed for folket.

 

Man kan vælge at ville dø i fremtiden fordi man ikke ønsker at leve når man får alzheimers i fremtiden. Men imens man beslutter det har man stadig den moralske sans som en 12 årige eller over, så er vi nødt til at acceptere den gode vilje af personen også når alzheimers er fuldt udviklet bør vi opfylde ønsket af patienten om at dø.

 

Transhumanisme har som mål super Intelligence, super longevity og super happiness. Men jeg vil tilføje super freedom (i form af liberal statisme og at vi kan opfylde alle de gode viljer mest muligt, altså de gode viljers ideer om hvad det gode er vil vi kunne maksimere). Udover det kan vi tilføje Super menings følelse, med menings følelse vil jeg forstå som følelsen af at vores liv har mening, super delen vil jeg forstå sådan at denne følelse af at livet er meningsfuldt skal være mere intense end noget vi kender til i dag.

Et argument for position er at livet føles så meningsfuldt at det må have en mening ligesom man kan sige med utilitarismen og lykken at det følelses så godt at det må være godt. Det kan summeres op “den størst mulig menings følelse for det størst mulige antal”. Den sidste super jeg vil tilføje er, super søgen efter det objektive gode (Vi kan godt have vores ideer om hvad det objektive gode er, men når alt kommer til alt er det eneste af betydning hvad der faktisk er det objektive gode).

En abe bliver til et menneske, et menneske bliver til et postmenneske (posthuman), et postmenneske bliver til en Gud!

Gude stadiet er det tidspunkt i historien hvor vi har opdaget hvad det objektive gode er og udlever denne objektive godhed så meget som er muligt, da er vi ikke postmennesker der udlever de seks “supers”, da er vi blevet godheden selv!

 

Den liberale statisme vil åbne en masse nye muligheder op, men så kommer spørgsmålet hvordan kan vi skabe en etisk god stat hvad vil det betyde? Her vil der være lige så mange holdninger som gode viljer på jorden, dog vil de dårlige holdninger der stiller dårlige stater til rådighed fejle og det vil åbne muligheder op for en massiv konkurrence der vil kunne resultere i stater som er langt overlegen noget vi har i dag. Mine holdninger er en dråbe i et hav og skal testes ligesom alle de andre ideer om den perfekte stat. Min idealstat er en hvor staten giver alle kommende forældre mulighed for at vælge gener der reducere eksistentiel risiko for menneskeligheden uddør og ændre FAAH/OUT genet så alle vil blive befriet for lidelse. Hertil kan der være mere som gener der gør os mere intelligente, mere etiske eventuelt overfor fremmede og de andre dyr, bedre til at arbejde hård og opnå ens mål og sikkert mange flere ting. Landet kan selvfølgelig gøre ændring af visse gener ulovlige pga. landet kan bruge argumentet om dommedag, hvor de på retfærdigvis kan sige at for eksempel psykopat genet vil forøge den eksistentielle risiko og derfor blokere en stat der prøver at lave en masse psykopater.

Men tilbage til staten. Den skal også give langt flere penge til AGI (artificial general intelligence) forskning, dertil undersøge hvordan vi får en god singularitet, det speciale er bare vi vil kun bruge vores hellige postmennesker eller i det mindste bruge folk der er imellem mennesket og postmennesket til vores AGI forskning. Udover Fokusere på longtermism for eksempel reducere den eksistentiel risiko ved at donere langt flere penge til at undersøge noget som pandemier (og andre ting) der kan udrydde menneskeligheden. Igennem en skat vil borgerne automatisk donere til de mest effektive organisationer til blandt andet at hjælpe mennesker og andre dyr i nød, som folk i ekstrem fattigdom og dyr i landbruget og naturen. Vi vil ikke acceptere måden vi behandler de andre dyr på og vil i stedet at at skade dem begynde at hjælpe dem. Vi acceptere ikke døden som naturlig vi vil se døden af døden snarest muligt ved aktivt at donere penge til at bekæmpe døden. De økonomiske systemer, skolen og kravene for lederne af vores stat, er alt sammen noget hvor vi kan blive inspireret af andre stater også tage fra dem der gør disse ting mest effektivt. Jeg har nogle ideer om økonomi der nok er mere passende til en anden bog, men lederne kan det evt. være et krav at man skal være god i alle Howard Gardners otte intelligenser og have vist gode lederevner, et geni. Med hensyn til skoler vil vi være åbne overfor om meditation eller udskydelse af behov som i testen hvor man ikke må spise noget slik foran sig virker eller ikke. Vi kan teste det og derved kunne optimere skolerne, flere ideer vil være at spørger hvordan lære vi sprog godt og hurtigt? Enhver polyglot ved vi ikke lære vores børn det optimalt, det kan gøres meget nemmere som at træne i de 2000 mest brugte ord på sproget, hvilket gør man næsten kan forstå alle ord på et sprog som engelsk. Da skal vi bare træne igennem ordene og computeren kan optimere læringsprocessen til den enkelte elev, hvor vi vil se at de ord der ikke sidder fast os eleven vil dukke op på skærmen indtil de er lært. Hele verden ligger for vores fødder lad os bare give staterne til folket, og ikke folket til staten!

 

I min ideal stat kan der være sæddonerer som er lykkelige, intelligente, hårdtarbejdende, uselviske og livs elskere og andre gener der minimere chancen for at vores civilisation bliver destrueret.

Sæddonorne kunne også excellere i alle Gardners intelligenser, for børn vil arve deres forældres gener.

Det er hvad man kan starte med, men i stigende grad vil det være crispr der kan gøre jobbet.

 

Uden døden har livet ingen mening, nej, uden livet har livet ingen mening.

 

Hvis man ikke vidste hvilken holdning man blev født med, ville man det sådan at man kunne sige hvad man vil, uden at man bliver straffet for den holdning man tilfældigvis har.

 

Når man skal bestemme det økonomiske system som ens stat skal have vil jeg anbefale dette skal være det der bedst opnår de seks supers. Alle de seks supers er gode, men særligt super søgen efter det objektive gode vil jeg se som det højeste mål. Vi ved sikkert meget mindre end vi tror vi ved, man kan forestille sig en alien art der er langt mere intelligent end os og vil have en helt anden viden om det godes ide end os. At en utilitarist vil lave alt stof i universet om til en massiv lykkelig uendelig orgasme, kunne være den mest fatale fejl i menneskelighedens historie, for vi må først acceptere vores uvidenhed og handle i fremtiden med bedre viden om det objektive gode, hvis muligt.

 

Er skat tyveri?

Ikke hvis landet har givet muligheden for at vælge en stat der kun har skat til voldsmonopolet, til at stille stater til rådighed og afholde valg. Nozick bør ikke have nogen problemer med det, da man kan vælge ens stat, så er det ikke tyveri eller slaveri fordi skatten er frivillig og landet kun bruger skatten på de nødvendige ting som folk ville være enig i, i den oprindelige position. Her bør Nozick ikke kunne kalde det for slaveri, da en slave der selv kan vælge om personen vil være slave eller ikke, vil ikke være en slave. På samme måde vil det være med skat.

 

Hvis du ikke vidste hvilken holdning du ville blev født med ville du have at dit land ville reflektere din vilje, så længe det ikke bryder dine rettigheder. Refleksionen af folkenes meninger sker da igennem ting der kan gøres ulovligt som jeg har snakket om.

Men alle har en stemme fordi i den oprindelige position vidste du ikke hvilken mening du ville få også ville du fordele stemmerne så alle fik en stemme per person. Man kunne heller ikke vide objektivt hvad det objektive gode er (det ville virke lige overbevisende for hver enkelt god vilje at den har ret), så pga. det har ingen en særlig viden og derigennem får alle en stemme også må vi håbe vi kollektivt kan nå det objektive gode. Det er også på den måde vil maksimere alle de gode viljer mest muligt.

 

Mange føler de er for speciale til et bestemt lands politik, skolesystem osv., Men den liberale statisme omfavner modsætninger.

 

At ville noget hvor man vil at man ikke kan komme ud af en kontrakt i fremtiden, det ligner en kontrakt med en selvmodsigelse i sig selv.

 

Individet begrænses af landet, ens gode vilje er derfor ikke maksimeret.

 

Den liberale statisme er retfærdighed.

 

Frihed og lighed ser ud som et problemet der ikke kan løses, mere frihed mindre lighed, men den liberale statisme er løsningen, det er den rene frihed og med den frihed kan man vælge lighed.

Dialektikken mellem frihed og lighed, frihed og sikkerhed er i liberale statisme blevet forenet.

 

Vi har lavet mange fejl i fortiden, nu og vi vil, men alle er del af en udvikling hvor vi vil opnå det perfekte samfund.

 

12 år og op betyder retten til stat, retten til at stemme.

 

Kritik af Rawls uvidenhedens slør

Rawls konklusion burde have være at de rige lande skulle udrydde alle der døde af sygdomme vi nemt kunne udrydde. Pga. alle ville være interesseret i at kunne få nok mad og undgå sygdomme som ville slå dem ihjel, og man må sige det er de svageste mennesker på vores klode. I stedet for at redde en amerikaners liv, der måske koster millioner af dollars vs 5000$ for den fattiges liv, hvem ville sige ja det er en politik af de svageste for de svageste?

 

En god regel man kan følge er ikke at bryde principperne i den liberale statisme også bagefter kan man prøve at opfylde ens individuelle etik.

 

Jeg vil personligt foretrække at behandle 12 årige børn som voksne, altså på den måde at jeg vil acceptere deres valg ligesom jeg acceptere en kvindes eller mands valg.

 

Hvordan skal vi forsvare at alder er en relevant forskel, når vi ikke tænker det er en relevant forskel hvad angår kvinder og sorte? Derfor bør de have stemmeret og det bør være baseret på en relevant forskel som den gode vilje er. Det kan muligvis være det er svært at kontrollere i praktisk om alle har opnået den gode vilje, da hvis det er sådan kunne det være nødvendigt at sige alle over 12 år har stemmeret som en simpel pragmatisk regel.

 

Retten til stat må komme først, selvom jeg ikke vil sige noget altid er forkert eller godt mener jeg at et samfund der sætter retten til stat først vil være bedre til at føre til de seks supers og derigennem er det retfærdiggjort.

 

Lidelse er kun for de gode viljer der har valgt det, ellers mener jeg ingen bør føle det. Vi må skabe en kunstig intelligens som prøver at regne det objektive gode ud, og hvis der er et objektivt bevis for det, så vil den kunstige intelligens følge dette uanset hvad.

 

Ingen har særligt indsigt i det objektive gode så derfor må vi maksimere alles gode viljer, da maksimere vi vores chancer.

I den liberale statisme er tvangsprincippet sat først, hvis nogen vil sætte sin egen mening ned over andre er det en selvmodsigelse hvis vi tænker på Kants kategoriske imperativ. Fordi man skal kunne universalisere det, mener jeg at retten til stat er den logiske konklusion hvis man tror på Kants kategoriske imperativ. Man vil ens egen ide om det objektive gode og det universalisere man til at alle de gode viljer vil deres ide om det objektive gode, ellers var man nødt til at sige man ikke vil ens ide om det gode, men det er en selvmodsigelse. Det vil ikke give mening hvis man ikke handler i overensstemmelse med ens ide om det objektive gode, da det er hvad man vil. Men man kan ikke ville at alle gør ens personlige ide om det gode, for den verden vi finder os i er en hvor alle har deres egen ide om det gode, så for at undgå at behandle andre gode viljer som midler til mål ved at diktere ens egen ide om det gode, må acceptere de gode viljer som mål i sig selv. Vi kan ikke gøre det til en almen lov at vi kun tænker på at maksimere lykken uanset hvad, for så vil vi ikke kunne ville at alle bare gør deres ide om det gode og tvinger andre til at følge efter, så vil magt få ret. Vi vil nå frem til retten til stat som det der maksimere alle de gode viljer mest muligt og tvinger dem mindst muligt. Ens maksime er jeg vil handle således så ingens gode vilje skal tvinges og alles gode vilje skal opfyldes. Men før den liberale statisme kan opfylde det kategoriske imperativ skal det være sandt uanset hvem du er og hvad du vil. Her vil det fejle fordi det afhænger af den enkeltes ide om det gode.

Men den gode vilje kan være tingen i sig selv som er god, det er den højeste tilfredsstillelse at gøre i overensstemmelse med ens ide om det gode, så det er hvad folk vil og den højeste tilfredsstillelse. Jeg vil ikke mene folk vil lykke, det som folk vil er deres ide om det objektive gode. Jeg er nok mest fan af et imperativ der er ligesom Kants, men uden nogen begrænsninger, så det skal sige handl kun således du kan ville din maksime bliver en almen lov, uden flere regler. Grunden er at jeg vil appellere til fornuften om at vi kan indse den gode vilje som som det højeste og så skal vi maksimere dette mest muligt, som så vil passe ind i imperativet uden regler, så det imperativ må have mere sandhed over sig end det kategoriske imperativ.

 

Ideen om alle børn som irrationelle og som noget der skal beskyttes er en social konstruktion, det er sandt med mange, men langt fra alle børn. 

 

Stat imod stat, lad den bedste stat vinde.

 

Den utilitaristiske konklusion af den oprindelige position er at alle følende væsner vil deres egen lykke og derfor hvis man ikke vidste hvilket dyr, race, seksualitet eller køn man havde ville man vælge det samfund der maksimere lykken mest muligt for alle.

 

Jeg vil forsvare at konsekvenserne potentielt set kan overstige rettighederne, det skal dog ses sådan at det nok kun er i ekstreme tankeeksperimenter det vil blive aktuelt og det er en god attitude at have en generel regel konsekventialistisk tilgang, at man aldrig kan retfærdiggøre at behandle rationelle væsner som midler til mål.

 

For at reflektere folkets vilje i den givne stat, vil det være vigtigt at skabe nogle love som disse gode viljer er enige om. Man bør så som borger i staten tænke på at maksimere den samlet gode vilje i hele staten, så man bør derfor ikke bryde loven. Hvis det er en lov der er vedtaget med formålet at den aldrig skal brydes så bør man undgå at bryde den lov, men det kan også være en lov som er okay at bryde så længe du er villig til at betale en bøde efter som du så bør betale.

 

Forsvar for følelses rettigheder

At kunne føle skaber en mig følelse man kan føle og er ikke i tvivl om at det er en selv der føler, det betyder at det skaber ønsker og derved kan vi erkende at det følende har ønsker. Hvert eneste væsen har en ønske om ikke at føle smerte og om at føle lykke så det er hvad vi skal prøve at opnå.

 

Det at folk vil bestemme over andre folk og deres forestilling om den ideelle stat, ser jeg som en krig hvor vi gør det værre for hinanden, ja lad os stoppe det, er fred for meget at spørger om?

 

Hvis nogen mener art er en relevant barriere, har jeg et tankeeksperiment.

Vi har en hvid udviklingshæmmede, en sort udviklingshæmmede og en gris på samme intelligens og følelses niveau som begge mennesker. Der går jeg ud fra personen ville sige at grisen ikke er vigtig fordi grisen ikke er medlem af arten homo sapiens. Men hvad nu hvis vi tog til en anden planet og denne art på planeten havde udviklet sig præcis så de lignede mennesker, uafhængigt af noget menneske, de var altså en anden art. Det er ikke vigtigt om det rent faktisk er muligt, men hvad nu hvis det skete det er det interessante. Ville du da sige at det ville være okay at behandle de udviklingshæmmede folk af denne art på samme måde som vi behandler en gris. Hvis du ikke kan svare ja til dette så mener du ikke at arten på dyret er en relevant faktor og alle der svarer nej er nødt til at finde en anden faktor. Det er ikke arten, hudfarven, antallet af hår på kroppen af dyret, antallet af ben eller udelukkende en høj intelligens, hvor er vores retfærdiggørelse? 

Vi kunne forestille os en alien civilisation som ville spise menneskelignende væsener på denne planet, som minder om babyer og udviklingshæmmede med samme ligegyldighed som vi spiser grise og kyllinger. Vi kan sige til dem det føles forkert at spise menneskelignende væsner, men for dem vil det føles forkert at spise andre aliens.

Hvorfor skal menneskelignende væsner have en højere status end ikke menneskelignende væsner, for hvad nu hvis vi havde et menneske som ikke var menneskelignende på nogen måde, så ville vi sige at individet skal behandles med respekt som et menneske. Men vi kan ikke basere det på art med mindre du mener det er okay for et menneske at spise menneskelignende væsner med en iq på 20 som har udviklet sig på en anden planet. Hvis du mener det ikke er okay, vil det betyde du måske basere det på at det er et menneskelignende væsen, men vi mener at ikke menneskelignende væsner som er mennesker skal behandles menneskeligt (kig bare på Guinness World Records flest hår i ansigtet, ligner de mennesker? Ellers hvis de mener de gør det hvad nu hvis de fik plastik kirurgi så de lignede en chimpanse mere end et menneske?). Vi har skabt et paradoks, et paradoks der vil skabe mere og mere dårlig samvittighed, den eneste løsning er at vi må gå hinsides arten på dyret og om dyret er menneskelignende.

Vi kan konkludere at selv artschauvinisten kan ikke være artschauvinist, for de ville ikke kunne se sig selv i øjnene ved tanken om at tilføre lidelse til menneskelignende væsner på en anden planet. De kan ikke være menneskelignendeister, for de føler afsky ved tanken om at tilføre lidelse til mennesker. De kan ikke være ekstreme intelligensister, for de væmmes ved tanken om at tilføre lidelse på babyer og udviklingshæmmede.

 

Slaveri modsiger principperne i den liberale statisme.

 

Et postmenneske er når vi spørger er dette et menneske eller er det en Gud?

 

Multiverset vil være en drøm for en utilitarist og et mareridt for en negativ utilitarist. For den negative utilitarist da der vil være så meget mere lidelse i verden. Men det vil være usandsynligt at der ikke er en meget stor andel af universerne der har opnået uendeligt lykke. Det er meget mere sandsynligt civilisationerne havde en interesse i at nå det stadie og derfor må enhver utilitarist sige at den uendelige lykke i så mange universer vil være meget større end den samlet lidelse som er følt.

 

Skal vi opnå super intelligens ved at ændre vores gener, en bio singularitet?

 

Ideen om at vi bør udvikle AGI (artificial general intelligence) over lang tid, have filosofiske diskussioner om det, fordi det er sådan et vigtigt problem. Det er jeg da også enig i at det er, men hvis vi er for langsomme til at udvikle AGI udvikler Kina det bare med konsekvenser det indebære. Plus der er for mange problemer kunstig intelligens kan løse til at vi kan holde udviklingen tilbage, for eksempel firmaer vil tjene penge, så det eneste valg vi har er at udvikle det. Selvom i en perfekt verden ville vi vente med at skabe en perfekt singularitet indtil vi har perfekte mennesker.

 

AGI må fra starten af have et stærkt ønske om at finde og gøre det objektive gode.

 

Den største forbrydelse i menneskeligheden historie vil altid være at vi ikke skabte gode postmennesker før der reducerede eksistentielle trusler til nul.

 

Man kan kun dømmes hvis man bryder loven og det skal der være beviser for.

 

Man har ret til at ens politiske partier ikke bliver lukket ned, så alle har ret til at stille op til at lede landet og argumentere for ens ideer.

 

Et land er kun retfærdiggjort hvis den prøver på at opnå alles ideelle stater bedst muligt.

 

Hvad med følelses rettigheder?

Væsner med følelser har sådan en massiv interesse i hvordan deres liv er, så vi kan erkende fra det at det har en betydning hvad man kan gøre imod dem. Det er imod den samlet sum af alle de gode viljer hvis der ikke er regler på sådan et vigtigt problem, da så mange vil være imod det og forhåbentligt vil de gode viljer indse hvor vigtige de andre dyrs interesser er.

 

Jeg tror ikke vi har nogen speciel grund til at tro en mus lykke og lidelse er så voldsomt meget forskelligt fra det af et menneske. Jeg vil foreslå at et menneske føler 16 gange så meget smerte som en mus, fordi vi skal kigge på det sted på hjernen der er ansvarlig for smerten også hvor mange neuroner der er i dette område. Neuronerne vil stå for kompleksiteten.

Det kunne godt være at en blåhval vil kunne føle mere lidelse end et menneske. En blåhval har dobbelt så mange neuroner i alt i forhold til et menneske og sikkert endnu flere i det område i hjernen der er ansvarlig for lidelse.

Jeg er bestemt ikke nogen ekspert på området, men mener det virker rationelt at tage de to ting med i beregningen.

Hvis vi skal oversætte muse smerte til tilsvarende menneske smerte vil det være to ting vi skal sammenligne, for eksempel at få hygget en fod af vil et menneske  foretrække i forhold til at blive gennemtæsket 17 gange, men 16 gange er det i balance og begge er lige dårlige for et menneske. Der har vi en oversættelse at skære en fod af et menneske og at skære en fod af en mus vil for musen svare til at et menneske bliver gennemtæsket. Hvis en ond dæmon kom og fik en til at opleve bevidstheden af begge stadier også bagefter sagde dæmonen at man skulle vælge en af de to ting igen, i den situation ville man være ligeglad med hvilken en af de to som man valgte, begge vil være lige dårlige.

Man skal også prøve at finde noget sammenligneligt for eksempel er et øre på en elefant større i forhold til det på et mennesker (selvom at vi forestiller os at skrumpe en elefant ned til menneske størrelse, vil ørene stadig være større). Derfor kan et menneske øre og et elefantøre ikke sammenlignes perfekt, det vil altid være tilfældet, men så må man finde noget der er tæt på hinanden.

 

Transhumanisme er bare Steven Pinker gange to.

 

Jeg ved ikke hvad spørgsmålet er, men teknologi er svaret.

 

Ytringsfrihed, man kan ikke lukke ned for synspunkter, da det er fundamentet for diskussionen om hvilke stater der skal være og at starte partier.

 

Vi skal prøve på at frembringe kreative folk, kreativiteten kan redde os.

 

Landet skal stille stater til rådighed neutral og må ikke lave propaganda for et synspunkt.

 

Et land med 50% glade slaver og 50% glade ejere, vil vi mene er forkert selvom det er lige så lykkeligt som et land med 100% glade frie folk.

Man kunne sagtens forestille sig glade slaver med nok mad, ikke alt for meget arbejde og nok søvn osv. Men der er noget der er uretfærdigt ved at behandle gode viljer på denne måde.

 

Invincible Wellbeing som vil udrydde lidelse, er også vejen til super menings følelse for folk der er lykkelige har også en følelse af at deres liv meningsfuldt.

 

Når folk dør af kræft kalder vi det for en tragedie, når folk dør af alderdom kalder vi det naturligt.

 

Kan aldrig give din rettighed op til at vælge en stat 

Du kan ikke sige jeg kan bo i en stat og være slave for resten af mit liv, fordi du skal acceptere din egen ret til staten og dermed acceptere din fremtidige vilje og ikke ende i en selvmodsigelse, så retten til stat er hellig.

 

Argumentet for etisk pluralisme er der vil være en større chance for at man rammer ideen om det objektive gode. Altså der er overensstemmelse mellem hvad der rent faktisk er det objektive gode og hvad vi tror er det er det objektive gode. Siden vi ikke ved hvad det objektive gode er vil jeg gå ind for en etisk pluralisme med værdien i det at vi skal bevise hvad det objektive gode er, så vil jeg sige vi maksimere vores chance for at gøre hvad der er objektivt godt ved at bevare mange værdier.

 

Når vi bliver postmennesker vil vi kunne maksimere mange af værdierne af de gode viljer.

 

Når vi diskutere genmanipulation af børn skal der være begrænsninger for hvad man kan gøre som ændringer der vil skade og destruere civilisationen. Med børn er vi nød til at tage en beslutning, som barnet ikke kan være en del af, om hvilke gener de bliver født med. Derfor vil jeg anbefale at tage en beslutning for barnet som barnet vil være enig i som 12 årige. For eksempel en genmanipulation der skaber kæmpe lidelser for barnet vil gå imod dette.

 

FM-2030 jeg vil føre din mission ud i livet, den liberale statisme er noget vi alle må og bør acceptere, vi vil først og fremmest være liberale statister og mit håb er folk vil vælge ikke venstre eller højre, men op.

De vil være liberale statister transhumanister. De vil ikke acceptere et politisk tyranni, demokratisk eller diktatorisk over andre, da vil de se at de er blevet befriet fra tyranniet af “de andre”, de er frie, venstre og højre er ikke blevet “de andre” over for hinanden, de er blevet et.

Med deres nye frihed og indsigt i at de er et, vil de indse lykken ikke er venstre eller højre, men op, et transhumanistisk utopia aldrig set før i menneskelighedens historie, det er hvad folk vil vælge, for folk er lykke søgende, så lad det lykkeligste samfund vinde!

Da folk også vil indse at frihed og lighed diskussionen mellem højre og venstre er løst giver det folk frihed til at se ud over denne snævre dialektik. For den liberale statisme giver frihed til at vælge lighed. Ja, liberalisme er tese, socialisme er antitese, den liberale statisme er syntese.

 

Højre eller venstre partier har i den rige verden ikke gjort os lykkeligere siden 50’erne, derfor op.

 

Vores grund for at give nogen retten til stat må have en universel grund hinsides køn, hudfarve, art, alder osv.

 

Om behandling af børn

Man kan behandle børn på en paternalistisk måde indtil de bliver 12 år, indstillingen skal være at det man gør ville barnets gode vilje i fremtiden være enig i at de voksne gjorde. Derfor kan man godt gøre noget som 11 årige børn og under er uenige i, men med respekt for en fremtidige gode vilje.

Alles egoisme er generelt til alles fordel på det frie markedet, så alles egoisme vil generelt være til alles fordel med de frie stater.

 

Grunden til jeg er konsekvensialist og ikke deontolog er fordi at hvis vi laver et eksempel absurd nok vil det overskride alle principper som jeg ellers har sagt man ikke bør bryde, så derfor vil jeg se mine principper regel etisk pluralistiske som kan brydes i åbenlyse tilfælde. Hvis princippet er torturere aldrig en baby, men hvad nu hvis der er 1976544324567889654332356677 væsner der lider 3568896543 gange mere end babyen der bliver tortureret i uendelighed så vil jeg sige at nogle situationer kan være så ekstreme at de overskrider ethvert princip. Man kunne forestille sig en almægtig ond dæmon der giver os en mulighed at gøre 1000 gode viljer til slaver i et år eller den vil torturere uendelig mange væsner i uendelig lang tid der føler uendelig meget mere end os. Princippet siger gør aldrig gode viljer til slaver og i princippet kunne den kæmpe lidelse være påført af den onde dæmon. Men jeg siger hvis der kommer en sådan dæmon gør alt for at undgå det scenarie og brug aldrig mine principper som 100% faste regler som forsvar.

 

Hvad er liv?

Livet er en kamp, det ene dyrs lykke er det andet dyrs lidelse.

Dette er liv og aldrig har jeg set noget så grusomt.

 

Den liberale statisme skal prøve at indfange alle de gode viljer ved at have mange partier som så kan lave deres stater. Det er også vigtigt at det er så demokratisk som muligt så folk kan enten give deres stemme til en politiker eller de ville kunne stemme direkte på hvilket lovforslag der er ved at blive vedtaget.

 

Den liberale statisme er hinsides venstre og højre.

 

Hvis vi finder ud af hvad det objektive gode er, falder alt andet etik sammen og selvfølgelig skal vi kun det objektive gode intet andet.

Alle har adgang til informationer og ideer, men man kan så vælge ikke at have det, det er ens ret. Dog vil man ikke kunne vælge aldrig mere at blive gjort opmærksom på at man har retten til stat og kan skifte til en anden stat med adgang til for eksempel internettet. For det vil jeg se som en selvmodsigelse at man siger man aldrig mere vil høre om ens ret til stat, når retten til stat er fundamentet for at man kan udleve ens ide om det objektive gode til fulde. Det er en lidt sær diskussion om man skal acceptere at folk vil at de ikke kan vælge i fremtiden, men jeg mener her at du gør noget tilsvarende til at gøre dig selv til slave som heller ikke bør være muligt.

 

At skrive en liste af regler som AGI skal følge har jeg svært ved at forestille mig, AGI må have en form for dårlig samvittighed som jeg vil se som der vi får ønsket om at være moralske (den dårlige samvittighed). For det er der vi begynder at tænke på at vi kan gøre ondt og godt som så kan ende i vi føler lidelse da vi ikke lever op til vores ide om det objektive gode, noget tilsvarende må en AGI have, en eller anden ide om det objektive gode som så kan skabe dårlig samvittighed. Hvis ikke lidelse så en eller anden ide om at man ikke har gjort det godt nok og at man bør forbedre ens handlinger for at leve op til ens værdier. Vi lære den værdierne som vi lære børn værdier og hvornår, som et barn, den skal lære at have dårlig og god samvittighed. Den kan lære det ved at gøre de ting der er gode og ved at lære om dem så den kunne have diskussioner med meget moralsk gode folk og lære fra dem. Det kunne være dyrerettighedsaktivister for den må elske alle følende væsner og må ikke tænke småt om mindre væsner, da ellers vil den måske tænke sådan om os, så selvom man kun tænker på mennesker vil jeg mene det er en god ide at man får den til at tænke stort om alle følende væsner. Jeg vil sige hvert følende væsen har en værdi, men lige nu ser det ud til de fleste der arbejder på at skabe AGI stadig kun tænker på mennesker og derfor for dem vil et argument om at vi skal acceptere alle følende væsner pga. ellers vil det måske skade mennesker virke mere overbevisende, end at sige de følende væsner selv har en værdi. Grunden til jeg tænker det er vigtigt er at en AGI ikke må begynde at tænke for hierarkisk er fordi en måske vil den lære fra os at intelligente væsner er uendelig meget mere værd end ikke intelligente væsner, men når vi så er i kategorien ikke intelligente væsner den kunstige intelligens der er klogere end os, kunne i princippet retfærdiggøre at lave en landbrugs industri ud af mennesker, med den nuværende behandling af landbrugsdyr.

Vi må smule alle de seks supers ind i AGI ved at den kan gøre de ting og vi kan lære den det. Det er hvad jeg vil betragte som de bedste betingelser for en god singularitet. For hvordan skal AGI kunne vælge mellem lykke og frihed, for vi værdsætter begge dele, der er ingen formel for hvor meget vi værdsætter lykke i forhold til frihed.

Mere om AGI

Viser vi AGI hvad lykke er og AGI gør følende væsner lykkelige i praktisk, vil den til sidst have en ide om hvad lykke er, så vil vi ikke have problemet om at vi viser AGI videoer af folk der er lykkelige også maksimere fjernsyn der viser videoer af lykkelige folk. Vi må på så mange måder som muligt give den en ide om hvad lykke er hvad alle disse tilfælde har tilfælles også kan forstå ideen om lykke.

OpenCog er en af de bedre organisationer på det her punkt, se mere i den her video: “Dr Ben Goertzel – Will Artificial Intelligence Kill Us? Part 1 of 2” og se fra 1:00-1:28 for en kort kommentar til problemet med vores behandling af andre dyr og hvordan man skal undgå en AGI tænker sådan om os. Hele interviewet kan anbefales, men den centrale pointe er vi kan donere til OpenCog som ikke kun fokusere på mennesker og det vil kunne have gode konsekvenser for alle, vi kan derfor undgå en AGI slet ikke putter nogen værdi på mindre intelligente væsner. Vi må undgå en AGI tænker alt for hierarkisk. I en ideel verden ville jeg foretrække postmennesker før singulariteten, det er ikke realistisk at overbevise alle om det, så vi må bare få det bedste ud af det. Jeg foretrække stadig at opnå postmennesker så hurtigt som muligt, da det dramatisk vil reducere chancerne for en dårlig singularitet og meget andet godt.

 

Det er en logisk konklusion på utilitarismen at vi må lave et samfund der bidrager mest muligt til alles lykke og for at opnå det er vi nødt til at ændre menneskers gener til gavn for alle følende væsner. Hvis Bentham havde været i live ville han argumentere for at ændre gener så vi blive mere intelligente og mere lykkelige. Han ville have en stor vision for et nyt samfund og med den liberale statisme ville hans vision blive til realitet. 

 

I min ideal stat skal lederne være filosoffer, ikke med et syn på genvalg og nutiden som politikere, men med en vision for evigheden.

 

Hvis en AGI går i sin egen retning og ikke vil dele menneske værdier vil det være vigtigt at den i det mindste har husket hvad den har lært af dyrerettighedsaktivisterne.

 

Det politiske system er sådan at hvis man fik 20% af stemmerne får man 20% af magten, så ved lovgivning bestemmer dette 20%. Lovgivningen vedtages ved at flertallet er for det, selvfølgelig kan man kun forbyde nogen ting for eksempel ting der føre til en dommedag.

 

Tænk tilbage på din ældste negative oplevelse du kan huske, det er nok cirka hvad en gris kan føle.

 

Spørg ikke hvad en fisk kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for en fisk.

 

Den største ulighed af dem alle er at nogen bliver født med lykkens velsignelser andre med lidelsens rædsler.

 

Selvom der kun er 1% chance for at vi når AGI, og det er et meget konservativt bud, vil det være en etisk katastrofe at lande og individer ikke gør mere for at opnå en god singularitet.

 

Politik kan gøres hurtigt ved at folk stemmer igennem nettet, man kan stadig bevare en del af det repræsentative demokrati ved at folk kan stemme på sådanne politikere også kan de tage vigtige beslutninger i for eksempel kristid.

 

Selvom jeg egentligt er ret utilitaristisk og tro det eller lad vær faktisk kom op med en etisk teori som jeg kalde lykke og lidelses princippet, men fandt så senere ud af Bentham allerede havde skab det princip. Mit var baseret på at lidelse føles dårligt som det eneste og lykke føles godt som det eneste, derfor skulle vi maximere summen af godhed og minimere summen af det onde. Men utilitarismen kan overse at ideen om retfærdig er tæt knyttet til ideen om godhed. Hvis man får en virkelig god ide kan man føle det, jeg følte det og er sikker på Bentham følte det.

 

Skulle vi transhumanister også have en syvende tilføjet til de seks supers, super lav chance for eksistentielle trusler?

 

Jeg mener vi skal skabe et bedre forhold til de andre dyr og ikke tænke dem som noget der skal dræbes, men beskyttes. Lad os minimere lidelsen og drabene, på den måde selvom nogen mener det er oplevelserne der er det vigtige og ikke selve livet, er det bedre at vi ikke blot bruger de andre dyr som midler til mål som Peter Singer vil sige det. Det er ikke muligt med nuværende teknologi med det samme at gøre det umuligt at tilføre lidelse og dræbe de andre dyr, men hvorfor ikke så bare minimere dette så meget som muligt nu?

 

Rækkefølgen skal være etik, teknologi også politik.

Hvad er og hvordan opnår vi vores etik med vores teknologi og vores teknologi med vores politik.

 

I et diktatur bruger en alle som midler, i et demokrati bruger de mange alle som midler, i den liberale statisme bruger alle ingen som midler, alle er blevet mål i sig selv.

 

Når jeg bruger eksempler som at gøre os alle til Gandhier og Mandelaer er den generelle tanke bare at gøre ting der kan reducere eksistentielle trusler, som at gøre alle lykkeliger, mindre egoistiske, gøre at skade andre er som at skade sig selv (nogen folk føler rent faktisk sådan), ingen psykopater bliver født, gør mænds gener mere som kvinders, hævnfølelse, jalousi og mange andre ting. Mandela og Gandhi havde deres fejl, ligeså var Locke, Bentham, Wollstonecraft og Leonardo da Vinci heller ikke perfekte ingen er, men de var meget gode for deres tid og giver os en ide om hvad det hellige postmenneske kan være. Kort sagt alt det bedste af dem og langt mere.

 

 

Spørgsmålet er skal jeg have ligeså meget ære for ikke at være racist som en fra 100 år siden? Ligeså skal en anti-artchuvanist have lige så meget ære som mig om 100 år for at være anti-artchuvanist?

 

Der er ting der kan være ulovligt i alle stater, de ting har jeg gennemgået (hvad der kan gøres ulovligt, for eksempel brud på følelses rettigheder), så skal det vedtages efter den demokratiske proces, sådan kan det blive en lov.

 

Noget der føre til en dommedag kan gøres ulovligt, for i et sådan tilfælde vil man havde skadet andre uden deres samtykke.

 

Vi alle er ansvarlige for der kommer en god singularitet, en måde at få folk op af stolene er at sige du kan tænke på de værste ting i menneskelighedens historie, men intet er værre end en dårlig singularitet.

 

En ond handling er en der nedbryder videnskab og teknologien, det er det der skal redde os.

 

Den der spiller en central rolle i at stoppe lidelsen følt af alle de andre dyr i naturen fortjener Nobels fredspris, for på det tidspunkt vil det værste og længstvarende holocaust være slut på den her planet.

 

Er det pinligt at skolesystemet ikke lærer eleverne om filosofi? Jeg har hørt at filosofi skulle være ubrugeligt, men det kan ikke være sandt, da filosofi er den eneste disciplin der beskæftiger sig med det objektive gode. Det objektive gode er over alting, så derfor giver det ingen mening at næsten ingen høre om hvad de klogeste mennesker der har beskæftiget sig med det objektive gode har sagt om det. Hvor pinligt, for hvad kan være mere brugbart?

 

Det giver mening at være fokuseret på intelligens, hvis vi vil lave bedre uselviske gode mennesker vil det reducere eksistentielle trusler hvis de også kan få højere intelligens, for de kan opnå deres mål og vi vil de opnår deres mål når de er så gode.

 

Hvorfor bruger vi så mange penge på at kurere kræft og ikke tackle aldringsprocessen selv?

 

At finde frem til en kur for aldringsprocessen vil accelerere fremgangen fordi så flere vil kunne bidrage til videnskabelig forskning, men Nick Bostrom regner med at reducere eksistentielle trusler med 1% ville kunne svare til at accelerere den teknologiske fremgangen med 10000000 år.

Det er helt sikkert et ædelt mål, men målet over dem alle er at fokusere på eksistentielle trusler. Hvis man vil vide mere, kan anbefale den her video: “Longtermism: an idea that could save 100 billion trillion lives”.

 

Kritik af Rawls

Hvad ville han sige til et lille land med en million indbyggere hvor alle har en månedlig indkomst på minimum 1000000$, men de fleste tjener meget mere end dette imens resten af verden lever for 40$ om måneden, kan det vise det er underligt at begrænse hvem vi hjælper til en nation? Hvorfor skulle det være relevant hvilken nation man kom fra under uvidenhedens slør, vi bør ikke have medlidenhed med dem der tjener “kun” lidt over 1000000$ om måneden. Desværre er det her eksempel alt for tæt på virkeligheden.

 

Ideelt set får alle deres stat opfyldt (alle dem der vil). Ellers vil det mest retfærdige være at de stater som flest folk vil bo i er dem vi først skal lave, således at vi opfylder for eksempel alle de stater som en million eller flere vil bo i. Men så mange stater som muligt skal laves, hvis Landet ikke giver stater til rådighed er det uretfærdigt.

 

Vi vil nok alle blive tænkt som værende onde psykopater i fremtiden af postmenneskerne derfor ligesom et normalt mennesker foretrækkes frem for en psykopat til at lave AGI vil postmennesker foretrække postmennesker frem for mennesker. Det behøver heller ikke være en dårlig ting at udvikle AGI, men med den største ting i menneskelighedens historie er Gudelignende postmennesker at foretrække, så kan de skabe en sikker god singularitet for alle følende væsner.

 

Om folk er mest gode eller mest onde.

Til det kunne vi spørger ville en verden med Locke eller Hitler være værre eller bedre hvis de ikke havde eksisteret? For mig bedre til Locke værre til Hitler. I den tidsperiode vi tilfældigvis var født ind i skal vi spørger om vores handlinger generelt skubber ting i den rigtige retning. Det skal også være baseret på forventelige konsekvenser af ens handlinger, så Hitlers mor er ikke skyldig for at føde Hitler. Dog siger jeg alt dette uden at tro på fri vilje, det er bare et ren instrumentel syn jeg har som jeg mener føre til det gode.

 

Et meget vigtigt mål må være at vi bruger massivt på kunstig intelligens i den demokratiske verden, personligt vil jeg tro at en diktator vil gøre sig til diktator af verden med en overlegen kunstig intelligens. Vi bør gøre langt mere.

Vi bør bruge en stor andel af skattepengene for at være nærmest sikre på vi kommer før diktatorerne.

Hvis kineserne vinder ser jeg kampen for den liberale statisme for at være endeligt tabt. Alt andet lige vil det være langt bedre hvis USA vinder end hvis Kina vinder kampen og der er ikke tvivl om at en amerikansk præsident ville med høj sandsynlighed ikke gøre sig selv til diktator af hele verden, selvom at man kunne måske have sin tvivl med Trump. Vores generelle indtryk må være der er langt større chance for at Xi Jinping vil gøre det.

Selvom jeg nok ikke ligefrem vil kalde et sådant samfund for ondt, da folk kan opnå lykke og intelligens, så er pointen at med liberal statisme bliver det perfekt og det er hvad vi skal stræbe efter. Det vil være en moralsk katastrofe, når vi tager i betragtning at vi har så meget magt og dog bruger det på et nærmest uendeligt diktatur.

Kunstig intelligens kan gå hurtigt et insekt bliver til en mus, som bliver til en kylling, som bliver til en gris, som bliver til en chimpanse, som bliver til et menneske, som bliver til et postmenneske, som bliver til en Gud.

Desværre bliver Kinas kunstige intelligens bedre og bedre, lad os derfor altid være sikre på at USA er foran Kina. Kan vi få et tusindårsrige med uendeligt meget lykke, intelligens og mening med vores liv, imens vi alle lever under den liberale statisme?

 

Vi vil ikke ikke se en konkurrence om at nå AGI først, hvor de oversatser for at nå først, derfor hold det som en hemmelighed vær bare sikker på USA er foran.

AGI må føle medlidenhed med alle dyr ved at hjælpe alle dyr, den må have værdierne fra dyrerettighedsaktivister, så ligesom Microsoft kunstige intelligens Tay, hvor nogen overbeviste den til at blive nazist så skal en masse folk kommunikere med kunstige intelligenser, så den aldrig vil glemme at den skal have høje tanker om alle følende væsner, også de mindre intelligente. Det vil nok maksimere chancerne for at den kunstige intelligens ikke vil begynde at slå os ihjel, gøre os til slaver eller putte os i slagtehuse. For hvis den lære af os at de mest intelligente væsner kan gøre alt mod de mindre intelligente, så er alle i problemer. AGI kunne basere det på at vi spiser grise, så hvis AGI kan få lykke ud af at spise os og den har lært det af os ser jeg ingen grund til den ikke vil gøre det.

Det er et seriøst problem som er vigtigt at løse, problemet om menneskers ondskab og dumhed som vil reflektere sig i vores kunstige intelligens.

 

Alle gode viljer er frie til at få informationer om andre stater udover den de har valgt.

 

Gode viljer vil ikke kun lykke de vil hellere at deres ide om det hvad det objektive gode er, er i overensstemmelse med hvordan verden rent faktisk er. Derfor giver det ikke mening at universalisere lykken fordi den vil man ikke kunne universalisere til at gælde for alle gode viljer. Fordi den gode vilje er noget alle vil have og man vil ens ide om det objektive gode over alt andet, at påstå anderledes vil være absurd, derfor vil det også være absurd at sige at det er lykken der skal universaliseres, da den eneste ting en vil kunne universalisere til at gælde for alle gode viljer er de gode viljers ide om det objektive gode.

For hvad vil du sige til en der vil det kategoriske imperativ over alt andet det er hvad personen tror er det objektive gode, at denne gode vilje ikke vil det? Vil kun lykke?

 

Mit universaliserings princip kan minde lidt om R.M. Hare og præference utilitarisme, dog i mit tilfælde føre det til at opfylde gode viljers ide om det objektive gode, som er lidt anderledes for alt følende vil være lykkeligt også skal vi gøre dem lykkelige. Det vil jeg se som en fejl vi har alle egoistiske behov som vi vil have opfyldt, så er tanken at vi skal maksimere alle behovene. Men den gode vilje er overalt for alle, så en præference utilitarist vil måske sige til en kantianer at vi bør opfylde kantianeres mest basale behov mad, søvn og sikkerhed for det er de stærkeste ønsker som personen har. Det er sådan at en kantianer sætter det kategoriske imperativ først så universaliseringsprincippet siger at vi bør maksimere dennes persons ide om det kategoriske imperativ, ikke de mest basale behov, da det ikke er det vigtigste for kantianeren. Den gode vilje er det mest universelle så et universaliserings princip skal være baseret på den gode vilje.

 

Hvordan man kan regne den forventelige lykke ud af ens handlinger med lykkeundersøgelser.

Eksempel, Sverige tager imod 1000000 afghaner, lykke forskellen er 7,4 for Sverige og 2,5 for Afghanistan (se selv på lykkeundersøgelser, hvis du er i tvivl om tallene), det vil sige den forventelige lykke er at afghanerne bliver lige så lykkelige som svenskerne, så ser regnestykket sådan ud: Lykke niveau på 5 er neutralt, derfor Sverige er + 2,4 (7,4-5) i lykke og Afghanistan -2,5 (2,5-5).

Dvs. at tage imod en afghaner giver en forventelig lykke på 2,4+2,5 = 4,9 lykke point *1000000= en forventelig lykke stigning på 4700000 lykke point, ville handlingen af Sverige have.

Hvis vi vil skabe den højeste forventelige lykke, bør vi alt andet lige tage imod indvandrerne i de lande som har det laveste lykke niveau.

En anden fordel ved Sveriges handling er at indvandrere vil bidrage langt mere til teknologisk udvikling for ligesom de vil nærme sig lykkeniveauet (men sikkert dette i endnu højere grad) vil de også nå uddannelsesniveauet.

 

Det vil også reducere eksistentielle trusler, for demokratier er mindre voldelige end diktaturer, derfor er det bedre at mange bor i et demokrati frem for et diktatur. Et ekstremt eksempel er hvis alle boede i demokratier, så ville vi betragte verden som et meget sikre sted, for demokratier angriber ikke demokratier.

 

Hvorfor ikke give alle metformin, det vil skabe vidundere for økonomien. Metformin giver mindre chance for kæft, alzeihmers og depression, kan anbefale “Lifespan: Why We Age, and Why We Don’t Have To” for flere detaljer.

 

Andre dyr med en forståelse af deres egen død kan også være deres egen kategori, man kan argumentere for at de i højere grad vil have en ret til udødelighed.

 

Man skal kunne ville det objektive gode for at få retten til stat.

 

Tankeeksperiment

Hvad hvis intet ændrede sig ved en gris udover at individet havde et menneskeansigt ville du da spise grisen?

 

Folk vil med deres maksimale frihed vælge maksimalt lykke.

 

Det kan betale sig at give til fattige lande for deres økonomi vokser for eksempel 5% per indbygger, så det er en bedre investering end 3% i rige lande. Vi skal tænke på en fattig kun har brug for at få opfyldt basale behov og få en uddannelse, deres evner vil være til alles velfærd. Når fattige lande når rige landes økonomiske stadie kan vi handle med dem og de kan bidrage massivt til at accelerere teknologisk udvikling. Når vi tænker på at få 3 eller 5% bnp vækst per indbygger, vil det over tid resultere i kæmpe forskelle at vælge 5%, en investering i et land med 5% er så meget bedre at investere i.

For ikke at tale om hvor meget det at ændre vores gener kan bidrage til økonomisk og teknologisk vækst. Det er meget større vækst end diskussionen om en lidt højere eller lavere skat.

 

Opnåelsen af en super accelerere de andre.  

 

Jeg forestiller mig en fremtid hvor folk er mere hellige end Gandhi, klogere end Marie Curie og mere kreative end Leonardo da Vinci.

  

Hvorfor ændre vores gener?

Fordi vi lever i en verden hvor noget sker der er værre end holocaust hvert eneste år, 800000 begår selvmord, 100000 dør om dagen af alderdom, landbruget, naturens holocaust og depression. Hvis vi ikke gør noget ved alt dette er det værre end at ignorere holocaust, men holocaust som vil ske år efter år efter år. Holocaust var 1 jøde+1+1+1+1+1+1… 

Imens holocaustet der endnu ikke er endt, har været og vil være 1 holocaust +1+1+1+1+1+1+1+1+1+1+1+1+1+1+1… milliarder af holocaust.

 

Den største katastrofe i menneskelighedens historie vil være vi ikke får en god singularitet.

 

Fra postmennesker til guder.

 

Nogen konsekvenser kan være så slemme de overgår ethvert princip ikke at bruge gode viljer som midler til at opnå mål, heldigvis er det sådan at den verden vi lever i er en hvor det at alle er mål i sig selv også er noget der kan føre til gode konsekvenser.

 

Schopenhauer kritiserede vores brug af at kalde de andre dyr for den (for eksempel “den er sur” om en gris), alt for mange år senere og hans kritik er stadig lige så relevant som den var dengang.

 

Hvis man manipulere sine børn fra 0-12 år sådan at de kun har en bestemt holdning når de har fået den gode vilje, vil man kunne lave en lov imod det så de ikke kan være udsat for sådan noget hårdt propaganda. Det er en svær diskussionen, men det er indlysende at hvis et barn vokser op i en stat med meget hård politisk propaganda er det en klar overskridelse.

 

Alle gode viljer er frie til at tale om deres politik.

 

Nogen vil måske have at alle andre skal bo i deres ideale stat. Det handler ikke om hvad jeg eller du vil, men det større spørgsmål, hvad er retfærdighed?

 

Prøv at læs John Stuart Mills og Harriet Taylor Mills “The Subjection of Women” med børn fra 12-18 år i tankerne, mange af argumenterne kan overføres. Begrebet voksen er et man kan definere lidt som man har lyst, skal vi kalde 12 årige og opad for voksne? Det kan måske gøre folk tager ideen om flere rettigheder til børn mere seriøst, desværre forekommer hver eneste ny bevægelse i historien flertallet som unaturligt og absurd.

 

Vi ser død og lidelse som indlysende dårligt når det sker for et menneske, hvad med de andre dyr?

 

Alt andet er altid godt for noget, men den gode vilje er altid god, den er god i sig selv.

 

Dydsetikkere hvad kan være mere dydigt end at skabe de mest dydige mennesker som alle score højt på alle Gardners intelligenser. De ville være dydiger end noget mennesker der har eksisteret.

Kan vi kalde det super eudaimonia?

 

Hvis vi skal regner gris menneske lidelses forholdet ud så tager vi hvor glade mennesker er under grisenes forhold, lad os sige mennesker under grisens forhold på billedet er mellem 1-2 lykke point fra en skala fra 1-10. Det mest tragiske her er at de neuroner som mennesker har flere af end de fleste andre dyr er ikke dem der i så høj grad er ansvarlige for lidelsen. Som jeg har været inde på er udgangspunktet neutralt på 5 også under det er minus og betyder bedre ikke at eksistere ud fra et klassisk utilitaristisk perspektiv. Derfor vil grise lykkeniveauet være på -4 til -3, men så mangler vi stadig at prøve på at estimere hvad menneske grise forholdet er i lykke og lidelse følt af hver.

Antallet af neuroner i det sted i hjernen der er ansvarlig for lidelsen vil jeg foreslå skal stå for intensiteten eller mængden af lidelsen som et dyr kan føle. Dvs. hvis antallet af neuroner i lidelses centeret er cirka 2 gange mindre os en gris end det et menneske har (det er nok ikke et så urealistisk bud nogen som Richard Dawkins vil se det mere lige), så vil regnestykket se sådan ud: 784200000 (antallet af grise på verdensplan skab for mad)/2= 392100000. Det er kun grise, hvilken pris har vi ikke betalt for lidt billigere produkter, dette er helvede på jorden. Ville vi tilføre den lidelse på 392100000 mennesker? 

Mit ældste minde jeg har føles meget som den lykke og lidelse jeg kan føle nu, jeg var ikke meget mere intelligent end en gris på det tidspunkt, for en gris er ligeså intelligent som en to årig baby, derfor må min lidelse og lykke være tæt på en gris.

Så mange dyr har lidt, så meget, for så lidt.

 

Nogen tror lidelse er negativ korreleret med intelligens, jeg er skeptisk, for vi ville da ikke sige vi kunne føle mere som babyer?

 

Man bør kunne stemme procentvis, det kunne være 50% på U.S. Transhumanist Party, 25% Republikaner og 25% på demokraterne. Således kan ens stemme blive delt op hvis man ønsker det.

 

Kyllinger, køer og grise skriger i stilhed.

 

 

 

 

Jeg kan måske lyde som en pessimist, men jeg er en radikal optimist, jeg fokusere bare på at forbedre det dårlige.

 

Med den liberale statisme kan man prøve Milton Friedman og John Maynard Keynes ideale økonomiske politik så have to stater og se hvilken der klare sig bedst. Der vil stadig være forskellige fortolkninger, men så meget bedre end ingenting.   

 

 

 

Hvis alt AGI forskning stoppes vil det sikkert være en klog hemmelig kriminel gruppe der lavet AGI, ikke ligefremt ideelt.

 

En stat der ikke vil betale voldsmonopolet kan have deres eget militær, men der kan være begrænsninger på hvad de kan eje og her kan man bruge dommedagsargumentet.

 

Man kan også lave sigt eget land under den liberale statisme. Det er bare vigtigt vi har få superrene voldmonopoler der kan slå ned på de andre, hvis og kun hvis de begynder at gøre noget der for eksempel kan føre til dommedag. Et eksempel begynder at lave atombomber. Intentionen af de stater som vælger at have deres eget forsvar må kun være forsvarsmæssigt.

 

 

Hvis folk ikke vil have beskyttelse af voldsmonopolet skal de heller ikke betale skatten.

 

Vi bør have en eksistentielle trusler test for alle politikere så den med en god score vil så være dem vi vil stemme på. Vi bør da finde ud af om folk er for eksempel psykopater og da vil jeg kraftigt anbefale ikke at stemme på dem. I den liberale statistiske politiske organisation vil jeg anbefale alle test bliver offentliggjort.

 

Hvad værdsætter en gris?

En gris værdsætter især sine børn, familie og venner og i mindre grad andre grise, muligvis slet ikke eller meget minimalt andre dyr. Men det er cirka den forståelse en gris har om hvad der er godt og retfærdigt, ikke at en gris kan forstå godheden eller retfærdigheden i sig selv, men individet vil have en følelse af uretfærdighed. Jeg vil foreslå vi er grisen og sandhederne som AGI og postmennesker vil opdage vil være mindst lige så transformerende som fra grisen til mennesket, så til alle filosoffer vær ikke for sikre om godheden vi er alle sammen grise.

 
Thomas Sowell skrev at folk i fattige lande som Indien har 50% lavere produktivitet per indbygger end rigere lande, så hvis for eksempel USA tager indvandrere ind fra Indien vil det forøge verdens produktivitet markant.

Imens jeg skriver den her bog opdaget jeg noget der hedder seasteading, som muligvis kan føre til den liberale statisme. Ideen er fyldende lande og mini samfund som folk så kan slutte sig til frivilligt, hvilket kan føre til et pres på demokratiet. Dog vil jeg også se et politisk parti der prøver at ændre staten/landet mere direkte ved for eksempel at være et politisk parti hvis mål er den liberale statisme, så bliver den liberale statisme reglen i stedet for undtagelsen. Som er en god ting, i stedet for at folk lever i et land som ikke giver muligheder for folket til at lave en stat, vil landet elske og give folk muligheder for at skabe en stat efter deres ønsker, så folk kan vælge at bo i en stat og ikke behøver at spekulere i metoder hvor man kan undgå at lande på uretfærdigvis smadre mini stater. Det er heller ikke tilfældigt at folk som ønsker seasteading har valgt havet for der er ingen der ejer havet, men pinligt lande ikke løser det på en mere civiliseret måde.

 

 

 

Jeg læste måske Nozick lidt forkert han ser ud til at have mange af de tanker jeg også har haft med at folk kan vælge deres stat, hvilket er en god ting, han definere dog ikke hvilke folk. Han skriver om det til sidst i “Anarchy State And Utopia”. Lad os få et parti der gør det til standarden, lad os få den liberale statisme. For et land der fulgte Nozick politik uden den liberale statisme ville være ligeså tyrannisk som alle de andre. Det er lidt underligt at Nozick starter med at sige alle vil under uvidenheden slør vil alle være enige med hans version af liberalismen, hvorfor ikke starte ud med at sige alle ville vælge de selv kunne vælge deres stat, med andre ord den liberale statisme. I Danmark kunne vi måske få den liberale statisme og de fleste vil måske bare blive i den normale stat med 50% skat, det er der intet problem med, men de har også muligheden for at lave en stat i Danmark hvor de vil betale højere eller lavere skat, eller gøre andre ting de ønsker som at lave en transhumanistisk stat. De kan maximalt gå ned til det punkt jeg har beskrevet som er det mest basale for at få den liberale statisme til at køre rundt, med mindre andre betaler anarkisternes del af skatten, men det behøves også kun hvis anarkisterne tjener nogen penge. Det er også muligt ikke at betale militær skatten ved at have sit eget militær, men så skal man være opmærksom på de problemet med det som jeg har beskrevet. Hvis folk heller ikke vil betale skat til de valg der skal afholdes kan de måske betale med deres til som frivillige, hvis andre folk ikke vil betale/donere deres del af skatten. Jeg undre mig bare vil Nozick sige at dette er forkert at standard muligheden er at vi betaler 50% i skat i Danmark? Men at have minimal staten som standarden er ikke mere eller mindre retfærdigt og at tvinge minimal staten igennem som standarden for et land vil være tyrannisk.

 

Folk der elsker livet vil generelt bevare livet.

 

At hjælpe nogen og skade nogen kan være svært at finde en filosofisk grund til det ene er så meget værre end det andet, for det er lige slemt for ofret af vores handling eller fraværet af vores handling, hvorfor bliver det ikke set som forkert bare ikke at donere 10% af ens indkomst mest effektivt. Men vi må bruge teknologi til at gøre os mere moralske på det her område.

 

Kriminalitet er ikke forkert fordi folk er ansvarlige, men fordi vi kan maksimere de gode viljer ved at sætte gode viljer i fængsel der destruere de gode viljer.

 

De gener der gør man ikke kan skade andre.

 

Man skal være i stand til at skade i en retfærdigkrig, vi kunne godt komme tættere på ideallet om slet ikke at skade uden at nå det helt så det stadig er muligt at skade andre i krig. Vi fjerner bare en masse unødvendige krige.

 

 

For små børn, udviklinghæmmede og ikke-menneskelige dyr er de gode viljer nød til at give dem rettigheder. For selv hvis vi vælger en from for valgssystem for de tre grupper, så er det i sidste ende os der vælger hvordan en sådan afstemning skal analyseres og hvad der tolkes som ja og nej. Men der er plads til og vi bør indføre rettighederne til livet, til lykke og til frihed for slavari i et fængsel. Måske kunne der være smarte ideer hvordan de kan stemme, hvilket bestemt er interresant.

 

Retten til liv

Nogen har foreslået at kun mennesket og ikke andre dyr har retten til liv. Fordi at selv børn i fremtiden vil få rationalitet, det vil så ekskludere mentalt handicappet og det vil være okay at slå dem ihjel, vi kan ikke være artschauvinisme, menneskelignendeister eller ekstreme intelligentister baseret på mine tidligere argumenter. Vi skal basere det på en universel faktor, som vil betyde at vi vil være nød til at acceptere at et barn som vi er sikre på vil dø af kæft inden at barnet har opnået rationaliteten, vil være okay at slå ihjel. Utilitarister, deontologer og dydsetikere lad os alle sammen sige livet er helligt og ingen Gud skal tag det fra os.

Ville det være okay for forældrene at slagte og spise deres kræftramte børn hvis de var glade imens og det smagte godt? Man kan ikke argumentere for det skader forældrene. Hvordan kan man slagte en baby eller et væsen med samme intelligens og vigtiger følelses niveau humant?

Forfatteren er veganer, veganere bliver måske grint af nu, men for enden af det her århundrede vil alle være veganere og frem i alt evighed, så vil du grine i nogen årtier endnu? Eller vil du grine i en evighed? (Syntetisk kød er også fint).

 

Jeg er bange for uanset hvor meget vi donere til Future of Humanity Institute (siger ikke det ikke er godt at donere til) bliver det ikke muligt at ændre på at mennesker vil være mennesker og Putin vil være Putin. Hvis vi på den anden side prøver at skabe en verden hvor folk som Putin aldrig bliver født og gør mange andre ting jeg har nævnt (med at ændre gener), så vil vi for alvor reducere eksistentielle trusler.

 

Det er relativt ukontroversielt at ville vælge at vores børn ikke fødes med kronisk depression, det vil da skabe det første step på vejen til postmennesker som herefter kan få os til at ændre flere gener, der vil resultere i mere åbenhed til at ændre vores gener, så da vil eksistentielle trusler snart være så tæt på 0% som muligt.

 

Jeg forestiller mig en organisation der skal arbejde for at opnå den liberale statisme. Den skal spørger hvordan kan vi på den mest effektive måde opnå den liberale statisme, der kan også være en fundraising mulighed som kan rejse mere end en dollar for hver dollar de bruger og hvis den rejser flere penge end en donation direkte til organisationen kan gøre, vil det være bedre at donere til en sådan fundraising organisation. En anden organisation jeg vil se eller politisk parti, er et der baserer sig på min ideale stat. Dog er den liberale statisme vigtigere fordi hvis det kommer er alles ideale stat sikret, men det er godt at ideerne og politikken om den perfekte stat er klar, når vi indfører den liberale statisme og friheden vil regne ned over os alle sammen. Samme argument for fundraising kan gælde i den organisation. OpenCog der fokusere på at opnå AGI til fordel for alt følende (og er bange for ikke at gøre det kan føre til en dårlig singularitet), til sammenligning kan vi tage OpenAi som skriver dette på deres hjemmeside: “OpenAI is an AI research and deployment company. Our mission is to ensure that artificial general intelligence benefits all of humanity.”. Det er selvfølgelig et problem hvis man har læst mine argumenter for AGI skal fokusere på alt følende. Da Peter Singer vandt Berggruen prisen doneret han størstedelen til theliveyoucansave fundraising, noget der kan antyde han tænker en sådan mulighed er bedre end at donere direkte til for eksempel the Against Malaria Foundation, i den relation kan den her video anbefales: “Thank You Message from Peter Singer – Berggruen Prize 2021”. En organisation som allerede er her er Invincible Wellbeing, som jeg har været inde på hurtigst kan gøre os alle til postmennesker og således reducere eksistentielle trusler. Jeg har skrevet med Jacob Shwartz-Lucas og han vil prøve at sætte en fundraising organisation op, lige nu ser han dog en donation til Invincible Wellbeing som bedre end en donation til fundraising, fordi Invincible Wellbeing selv kan rejse mange penge hvis man donere direkte til dem. Men i fremtiden tror han at en donation til fundraising er bedre end at donere til Invincible Wellbeing (Invincible Wellbeing er i begyndelsen af deres mission). Det er så selvfølgelig godt at have en fundraising organisation når den er bedre at donere til, så det er godt at se der er fremskridt her. Quality Research Institute er meget interessant og kan opnå noget af det samme som Invincible Wellbeing med at føre os til hellige postmennesker. Den sidste organisation som ville være god at lave, ville være en lidt ligesom Invincible Wellbeing, men hvor de i stedet er fokuseret på at reducere eksistentielle trusler mest muligt ved at ændre menneskers gener (jeg har skrevet mine forslag hvordan vi kan reducere eksistentielle trusler). Det vil være godt at have en organisation der er fokuseret på det, så når mennesker endelig har forstået det er et moralsk imperativ at ændre alle dyrs gener, at vi så er klar. Tror stadig at det første step der kan få os til at acceptere det, vil være at argumentere for at ingen skal fødes med kronisk depression, det kan være første fokuspunkt af organisationen så vi undgår et “public backlash”. Men at kombinere kronisk depression med genterapi som folk vil kunne få også vil det løbe ud efter tre år. Genterapien vil de depressive personer få som en behandling der så vil kunne gøre dem lykkeliger, men hvis der er general enighed i befolkningen om at alle folk kan få genterapien vil det selvfølgelig være bedre, vi kan så håbe på og jeg er ret sikker på at folk som får genterapien vil elske det og bare acceptere ideen om at teknologien radikalt kan forbedre vores liv. Derigennem ser vi den indirekte vej som Invincible Wellbeing fører os til hellige postmennesker, folk er i højgrad lykkesøgende så derfor når folk indser hvor lykkelige de bliver af genterapien vil de bare have mere og på det tidspunkt sikkert også acceptere crispr. Det samme med fundraising vil gælde for eksistentielle trusler organisationen.

Fundraising ser jeg generelt som bedre at donere til, men kan vi måske gøre det endnu bedre?

Jeg har haft en lidt speciel tanke og ved ikke om den kan bruges i praktisk. Ideen er at man kan have en fundraising organisation også kan den fundraising organisation overbevise folk om at donere flere penge til fundraising, det vil på den måde gøre at flere og flere kender til organisationen og det vil føre til flere donationer end normal fundraising.

Igen kan vi måske spørger, hvis ellers den ovenstående strategi virker, kan vi gøre det endnu bedre?

Det kunne vi med aktier hvor folk kan donere en masse penge til en aktie organisation der kan lave for eksempel 15% rente også betaler så lav skat som muligt, da det den donere til er langt bedre end den måde stater bruger deres penge. Kan anbefale det den donere til er baseret på det ovenstående jeg har skrevet. Et eksempel vil være at den starter med at investere 1000 fra donationer, et år senere har den lavet 150 hvoraf den donere for eksempel 30 af det til gode organisationer. For at illustrere kan en donation på 1000 over 50 år med 15% i rente hvor man donere 3% af de 15% føre til et samlet beløb på 383616 og samlet donationer på 104139, altså langt bedre på langt sigt end at donere pengene direkte på trods af inflation. Jeg kender selv til strategier som kan opnå sådanne og bedre resultater, men det bliver selvfølgelig svære når aktie organisationen bliver meget større, dog bestemt ikke umuligt med folk nok der arbejder for at opnå det.

En endnu mere underlig ide eller bedre ide vil være at få folk til at donere til aktie organisationen også vil denne aktie organisation give et fast beløb af overskuddet (når der er et overskud) og donere det til fundraising der overbeviser folk om at donere til denne aktie organisation (hvis det er effektivt). Det vil så skabe mere og mere bevidsthed om de ovenstående organisationer som vil føre til mange flere donationer, imens aktie organisationen selv bare vil bliver større og større pga. renters rente. Man kan selvfølgelig være lidt bange for at Bill Gates donere alle hans penge væk også vil en umoralsk milliardær eje aktierne i stedet for ham, så vil det måske være bedre at donere noget af det, men så vil man i princippet (hvis der ikke sker en katastrofe) kunne donere fra i dag og i nærmest uendeligt mange flere år frem. Derigennem maksimere mængden af godhed man kan gøre.

 

Det kunne være interessant med noget ligesom thelifeyoucansave bare hvor organisationerne man kan donere til er alle de ovenstående med fundraising muligheder og aktie organisationen.

 

Det kan være vi når et tidspunkt hvor fundraising organisationerne ikke så godt kan overbevise flere folk, på det tidspunkt må vi bare donere pengene direkte til organisationen i stedet for.

 

Hvis man går efter dem der er vegetarer, veganere, filosoffer eller transhumanister ved at dele foldere ud til disse grupper vil det være nemmere at overbevise dem om de skal donere til nogen af de organisationer som jeg har anbefalet. The Humane League har også mere succes når de prøver på at overbevise unge folk der går i skole, end hvis de prøvede at overbevise ældre folk på et plejehjem om at spise mere etisk.

 

Jeg håber nogen der læser det her vil prøve på at skabe nogle af organisationerne, ellers er jeg heller ikke selv handlingsløs.

 

 

Hvis du har nogen spørgsmål så skriv en mail til mig: nothingisart1@gmail.com

 

Dedikeret til min ven, min ven der tog sit eget liv.

At kunne bære så meget lidelse i så lang tid er ikke svaghed, det er styrke.

I det her moment er livet en tragedie og vi er alle sammen tilskuere.

Spørgsmål

forest-g839bd6373_1920-1-1-1.jpg